WEBHOTEL FAQ

Her kan du få svar på de oftest stillede spørgsmål om webhoteller

Webhotel, webhosting eller bare hosting. Alt sammen forskellige begreber for den samme ting. Begreberne dækker over den handling at leje sin hemmeside ind på en server, således at siden kan tilgås offentligt på internettet. Det lyder måske let for nogle, men har du ikke prøvet at administrere en hjemmeside før, er det helt forståeligt, hvis ovenstående fagudtryk er som russisk i dine ører. Derfor har vi her samlet de oftest stillede spørgsmål, vi hører herom. Vi håber også, du finder svaret på dit spørgsmål herunder.

Et webhotel er faktisk lige det, navnet beskriver, nemlig et hotel for din hjemmeside. Det er en ekstern harddisk, som er placeret på en server, der har adgang til internettet. Har du en blog, webshop eller en anden hjemmeside, kan du leje en plads på webhotellets server. Her ligger alle filerne til din hjemmeside så, og det er først, når de ligger her, at de bliver synlige for internettets brugere.

Webhosting omtales altså oftest som et webhotel, fordi du lejer en plads til din hjemmeside og dens filer. Typisk betaler du en fast pris pr. måned for at leje pladsen på serveren. I dag har webhotellerne typisk så meget plads, at du kun lejer en lille andel af den samlede plads på deres servere. Deraf kommer det andet kaldenavn webhosting, fordi udbyderen af serverpladsen kan ses som en ”host” (vært) for lejerne.

Skal du lave en hjemmeside, vil du som udgangspunkt også altid skulle bruge et webhotel. Det skyldes, at din hjemmesides filer skal ligge på en server, før hjemmesiden kan få liv og blive fundet af andre brugere på internettet.

For at gøre det lidt lettere at forstå kan du se din hjemmeside som dit hus. Adressen til huset er hjemmesidens domæne. Det er det, folk bruger til at finde dig. Huset i sig selv er dit webhotel, det er her, alle dine ting (dine filer) er opbevaret.

Delt hosting betyder, at du som hjemmesideadministrator lejer dig ind på et webhotel, som har plads til mange andre lejere end kun dig. Med andre ord: Hvis et webhotel har 1000 GB til rådighed, men kun lejer 10 GB ud pr. kunde, må denne kunde være indforstået med, at de kun lejer en andel af den fulde mængde ressourcer, som webhotellet har til rådighed på deres server. Serverens kapacitet er altså delt mellem flere forskellige hjemmesideejere.

For de fleste hjemmesider er det en rigtig udmærket ordning, som ofte er billigere end at have en fuld server til rådighed. For meget store hjemmesider, eksempelvis webshops med tusindvis af varer og endnu flere besøgende, kan det dog være en fordel at have en server, som kun er dedikeret til denne hjemmeside og sidens filer. Når serveren kun er dedikeret til den ene hjemmeside, vil der være mindre risiko for nedbrud i serveren, da der kun skal sendes informationer til én side.

Et domæne er navnet på din hjemmeside. Din hjemmeside kan igen ses som dit hus. For at dine venner kan finde dit hus, må de også have din adresse. Det samme gør sig gældende for din hjemmeside. For at den kan findes af dine brugere, må de have hjemmesidens adresse – også kaldet hjemmesidens domænenavn. Domænenavnet er altså det, som brugeren taster ind på internettet for at finde din hjemmeside.

Et domænenavn er noget, man køber sig til. Der kan kun være én hjemmeside med det samme domænenavn. Således er det unikke domænenavn altså dit, så længe du er villig til at betale for det. Når du vælger dit domænenavn, skal du samtidig tage stilling til domænets TLD (Top Level Domain) – altså domænets endelse. Danske hjemmesider vil typisk ende på .dk, men kan også have internationale TLD’er som .com, .ord eller andet.

Et subdomæne er et underdomæne til dit hoveddomæne. Det vil sige, at du opretter en anden hjemmeside, end den som findes på dit hoveddomæne. Ejer du f.eks. et domæne, som hedder mitdomæne.dk, kan du oprettet et subdomæne, der hedder minwebshop.mitdomæne.dk. Det koster ikke ekstra at lave subdomæner under dit hoveddomæne, og de er som regel lette at oprette hos din webhotel udbyder.

CMS er en forkortelse for ”Content Management System”. Det er altså et system, hvori du kan styre din hjemmeside og hjemmesidens indhold. Det gælder alt fra hjemmesidens billeder og tekster, til hvordan opsætningen/designet på hjemmesiden skal se ud til udsendelse af nyhedsbreve og meget mere – og det er helt uden, at du behøver at kunne kode. Din hjemmeside kan således styres og redigeres i en ganske almindelig browser, uanset hvor i verden du er, så længe der er forbindelse til internettet.

Der findes mange forskellige CMS-systemer, og nogle er lettere at arbejde i end andre. Det vigtigste er, at dit CMS-system kan kobles på dit webhotel.

SSL står for Secure Socket Layer og er en sikkerhedsteknologi, som gør, at du kan oprette en sikker forbindelse og kommunikation mellem webserver og webbrowser. SSL sikrer altså, at data mellem server og browser forbliver private, f.eks. hvis du indtaster fortrolige oplysninger i en formular på en webshop. For at få et SSL-certifikat, skal du som oftest købe og installere det. Nogle webhoteller tilbyder gratis SSL med i prisen.

Der findes både dyre webhoteller og billige webhoteller, og derfor kan du betale alt fra 40 kr. til 3000 kr. pr. måned for dit webhotel. Typisk vil de dyre webhoteller også tilbyde mere plads, som kan være nødvendigt for meget store hjemmesider.

Hvilket webhotel, der er det rigtige for dig, afhænger af din hjemmeside og behovene herfor. Derfor bør du starte med at kortlægge dine og din hjemmesides behov, før du går i krig med at undersøge de forskellige webhoteller, og de muligheder som du får her. Sådan finder lettest det bedste webhotel for dig.